Parterapi
Parterapi hos John Halse

Parterapi


Kæreste- eller ægtepar henvender sig ofte til mig med henblik på at komme i parterapi, efter at de selv har forsøgt at løse deres problemer igennem en længere periode, men ikke opnået enighed. Det kan for mange være grænseoverskridende at lade en udefrakommende hjælpe med de vanskeligheder, som føles som meget private og intime i parforholdet. 


Jeg oplever ofte, at det primært er den ene part, som ønsker parterapi, men for at det skal lykkes at arbejde konstruktivt med problemerne, så er det nødvendigt, at begge parter er indstillet på at deltage i parterapi. 




GRUNDE TIL AT ET KÆRSTE- ELLER ÆGTEPAR ØNSKER AT GÅ TIL PARTERAPI

problemer med at kommunikere med hinanden

utroskab

➣ misbrug (alkohol, euforiserende)

➣ seksuelle udfordringer

➣ fysisk eller psykisk sygdom i familien

 vanskeligheder i forhold til børn/stedbørn

sociale vanskeligheder

hjælp til skilsmisse eller brud mv.






Når I er blevet enige om, at I har brug for parterapi, vil jeg som hovedregel tilbyde jer at komme til 1-2 indledende samtaler, hvor vi sammen undersøger, hvilke udfordringer, der er tale om, og hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe jer.


Med parterapi er der ingen garanti for, at jeg kan hjælpe jer med at forblive sammen, selvom rigtig mange ønsker det, når de beslutter sig for at gå i terapi. Parterapi kan dog hjælpe og bidrage til at parret udvikler sig i forhold til den problemstilling, de kommer med. Det kan være at det for nogle par betyder, at de går fra hinanden på en mere afklaret og "voksen" måde end, hvis de ikke var kommet til terapi. For nogle par betyder den udvikling, de har opnået igennem terapien, at de 'finder hinanden' på ny og får et velfungerende parforhold.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne hjemmeside benytter cookies til at analysere trafik og måle effektiviteten af vores kampagner. Læs vores cookiepolitik for at få flere oplysninger om cookies, og hvordan du slår dem fra. Ved at klikke "Acceptér", samtykker du til brugen af cookies.

Accepter